Kunstharpiksdispersioner er omkring 1930 kommet på markedet og hører i dag til de vigtigste bindemidler. Det er uden tvivl pga. at farverne er vandfortyndbare og vandfaste efter tørring. Der findes mange forskellige typer kunstharpiksdispersioner, og derfor forskellige typer kunstharpiksdispersionsfarver. Disse kan hvad kvalitet angår være meget forskellige og bliver ofte markedsført under navnet latexfarver. Kunstharpiksdispersioner ligner i udseende og egenskaber nemlig meget latex (saften af gummitræet). Kunstharpiksdispersioner som anvendes i kunstnerfarver, er dog altid polyakryldispersioner. Et meget stærkt og holdbart bindemiddel.
Tørring:
Kunstharpiksdispersions- og emulsionsfarver (kaseïntempera, æggetempera) har det til fælles, at deres bindemiddel ikke er opløst i vand, men fint fordelt i form af mikroskopisk små kugler. Ved bindemidlet for kunstharpiksdispersionsfarver er det kunstharpikskugler, ved emulsionsfarver oliedråber. Både olie- og kunstharpiks er uopløselig i vand og frastøder vand. Der er brug for specielle hjælpestoffer, emulgatorer, for at fordele kuglerne i vandet. Farver fremstillet af sådanne bindemidler, tørrer ved, at mens vandet fordamper, nærmer kuglerne sig mere og mere hinanden for til sidst at smelte sammen. Herved bliver pigmenterne samtidig indkapslet. Tørringen af kunstharpiksdispersionsfarven er derved tilendebragt. Ved emulsionsfarver skal tørringen af olien først nu begynde, bl.a. gennem reaktionen med ilten fra luften. I begge tilfælde er der efter tørringen opstået et farvelag, som er uopløselig i vand.
Polyakryldispersioner er efter tørring fuldstændig farveløse og transparente og gulner absolut ikke. Lysægtheden for akrylfarver er derfor afhængig af hvilke pigmenter der er anvendt. Under tørringen af akrylfarve kan polyakrylharpikskugler kun smelte sammen, hvis de er bløde nok. Kunstnerfarvefabrikanter sørger for at det er tilfældet ved deres akrylfarver. Hårdheden af de små harpikskugler er afhængig af temperaturen; høje temperaturer giver bløde, lave temperaturer giver hårde kugler. Hvis temperaturen er for lav, så er kuglerne for hårde til at de kan smelte sammen. Her opstår der chance for revnedannelsen i farvelaget. Det anbefales derfor, at akrylfarver bruges ved temperaturer højere end 10° C. Ved vægmalerier indendørs om vinteren skal man være opmærksom på at ydermure kan være betydeligt koldere end 10° C.
Nogle egenskaber for akrylfarver:
- Hæfter på enhver ikke fed grund. (jern beskyttes først)
- Tørrer hurtigt og er vandfaste. Farverne bliver noget mørkere under tørringen.
- Kan bruges tyk på tynd og tynd på tyk.
- Fortyndet med vand, mat til halvmat resultat.
- Fortyndet med meget vand (aldrig mere end 1:1 på halvsugende- eller ikke sugende bund. Bedre er fortyndning med medium.) opnår man en akvarelagtig effekt. Ved denne teknik bør der ikke bruges stærkt jernholdigt vand. (Ved tvivl: Destilleret vand)
- Blandet med retarder længere tørretid. (Bruges ikke udendørs)
- Fortyndet med medium: halvmat til blankt resultat.
- Kan bruges til lasurarbejde (tynde lag ovenpå hinanden) ved tilsætning af glansmedium. Lidt farve med meget glansmedium giver pragtfulde dybe farver. (Halvblank temperaeffekt)
- Med gelmedium (tykt) fås pastos farve hvori penselstrøgene ikke forsvinder og knivstrøg ikke falder sammen.
- Ved opbygning af tykke lag, (1/2 -1 cm), gennemtørt efter 1-2 døgn, herefter næste lag. osv.
Tips ved brug af akrylfarver:
- Benyttes over 10° C (nogle lakker endog over 15° C).
- Tænk på kolde mure (om aftenen ved vægmalerier).
- Kan ødelægges ved frost (opbevares frostfrit).
- Fortynd ikke med jernholdigt postevand.
- Arbejd ikke med rustne paletknive eller penselhylstre.
- Bearbejdes bedre med kunststofpensler end med pensler med naturlige børster (lettere at rense).
- Beskyt akrylfarvetuber mod beskadigelse, en beskadiget tube tørrer langtsomt ud.
- Hold et fastsiddende låg under varmt vand og skru det derefter løst.
- Akrylfarve tørrer hurtigt, dæk paletten med et fugtigt klæde.
- Hold penslerne fugtige.
- Akrylfarven blandet med meget vand er ikke langtidsholdbar. (Det samme gælder for primer.) Ved fortynding kan det anbefales at bruge et akrylmedium. For meget vand ødelægger hæfteevnen.
- Brug aldrig akrylfarve og silikonekit i samme rum. Dampen fra silikonekit har en dårlig indflydelse på vedhæftningen af akrylfarve.
Revnedannelse:
Der er 2 hovedårsager til revner i akrylmaleri.
- For lav en temperatur under tørringen. Kan tildels afhjælpes ved tilsætning af 2% Texanol.
- For tykke lag fortyndet farve. Vandmængden bliver for stor i forhold til faststofindholdet. (pigment + binder) og der kan derfor ikke dannes en spændingsfri film.
Børster og pensler for akrylfarve:
Valget af penslen, er normalt afhængig af malestilen. Ved finere arbejde bruges mest pensler af mårhår, mens ved en mere ekspressionistisk stil fortrækkes svinebørster. Værdsætter man pensler, hvor hårene holder sig spændstige under malearbejdet, så burde penslerne være af synetiske hår. Akrylfarver er, pga. bindemidlets beskaffenhed, altid alkalisk. Alkali angriber animalske hår, som derved taber deres spændstighed. Noget som ikke sker med kunststofpenslerne.
BEMÆRKNINGER
HJEMMEFREMSTILLING AF AKRYLFARVE:
Opskrift 1:
- -0,7kg akryldispersion. (Plextol B500, Ara eller lignende)
- -0,3 kg pigmentpasta.
- -100ml Mowiol 4-98. 10% opløsning i vand. Antikoaguleringsmiddel.
- -10 gr. Texanol. Filmdannelsesmiddel.
- -2,5 gr. anti-skummiddel.
- -20 ml. Orotan 731 dispergeringsmiddel.
- -5 gr. Preventol D2. konserveringsmiddel.
Tips:
Det er tilrådeligt kun at lave små mængder, idet holdbarheden (ved opbevaring) af hjemmelavet akrylfarve i de fleste tilfælde er ringe. Dette skal ses i forbindelse med diverse pigmenters egenskaber (bl.a. gelering af farverne).
Brug max. volume 50% pigmentpasta. Ved større pigmentforbrug kan der opstå afsmitning eller revner. Mindre end 30% giver mere glans, men øger til gengæld risikoen for klæben (afhængigt af hvilken binder der benyttes). Forhold:30% pigmentpasta til 70% akryldispersion er et godt udgangspunkt.
Lav altid først pigmentpulver til en pasta med destilleret vand.
Ved farvestærke organiske pigmenter er det anbefalelsesværdigt at erstatte en del af pigmentet med kridt. (F.eks type omyalite 90). Lige efter sammenblandingen er farven ret tynd. Nogle farver, f.eks. okker og pthalocyanider bliver tykkere af sig selv efter et stykke tid. Hvis de er for tykke, kan mere binder blandes i og for matte farvers vedkommende tilsættes mere vand.
