Dybtrykspresser gulvmodel fra Polymetaal



 

+ -JPV80/90- Andrivning: Svinghjul gennem en lukket gearkasse på undervalsen (ø14cm). Både undervalsen og overvalsen (ø15cm) er forsynet med selvsmørende kuglelejer. Pressens vægt er 300/350kg. Dimension: 140x 100/110 x135cm

+ -JW80/100/120- Den tungeste serie af standard raderpresser fra Polymetaal. Andrivning: Svinghjul gennem en lukket gearkasse på undervalsen (ø20cm). Både undervalsen og overvalsen (ø20cm) er forsynet med selvsmørende kuglelejer. Den eneste forskel mellem JW80 og JW100/120 er pressens bredde. Pressens vægt er 450/550/650kg. Dimension: 192x 130/150 x150cm

BEMÆRKNING

Lukket gearkasse med reduktion på. 1:6 (JPV) og 1:12 (JW).

Trykpladerne er af et hårdt syntetisk materiale 1,5cm tyk (JPV) og 2 cm tyk (JW), sidelæns fikseret af justerbare skinner på pressens vanger. Tryksætning sker gennem to gevindspindler i begge ender af overvalsen. Når disse løsnes løftes valsen v.hj.a. to springfjedre og kan derved bruges til linoleums- eller træsnit. Den samlede åbningshøjde er ca. 10cm. Hvis der ønskes en større højde kan der lægges papplader under spindlerne. Det giver også en større fleksibilitet i tilfælde af at træet ikke er helt plant. Vangerne er forsynet med gummiklodser og huller til fiksering på bordet.

ANGÅENDE LEVERING GULVMODELLER:

Alle maskiner afprøves i fabrikken i monteret tilstand og sendes normalt samlet fordi:

1) Transportomkostninger for kunden er mindre.

2) Ingen efterfølgende afmontering og indpakning. (Betales af kunden)

3) Fabriksgarantien er gældende.

Ekstra omkostninger ved levering i løsdele:

1) Afmontering og indpakning i fabrikken.

2) Højere transportomkostninger.

3) Bortfald af fabriksgaranti, undtaget hvis det kan påvises at skaden ikke skyldes fejlagtig montering/brug eller manglende vedligeholdelse.

Ekstra omkostninger ved montering på leveringsadressen:

1) Kørsel Holland-Danmark-Holland

2) Montørløn (2 personer)

3) Hotelophold mm.

Garanti:

Fabriksgarantien er kun gældende når disse presser enten sendes samlet eller også monteres på stedet af en af fabrikkens montører.

Montering af kunden:

1) Monteringsvejledning medfølger.

2) Ved senere flytning skal man også kunne afmontere/montere pressen. (Som fagmand skal man kende sit værktøj.)

Det man skal være opmærksom på:

1) At det er så godt som umuligt at montere løsdelene forkerte.

2) At man har det nødvendige og rigtige værktøj.

3) Om gulvet er lige og stærkt nok. Når vangerne stilles langs ved plankerne, så står den tværs på bjælkerne og bliver så støttet af flest bjælker. De 4 støtte punkter skal helst stå ovenpå 2 bjælker.

4) At alle bolte og møtrikker ikke er spændt, når der ses efter om pressen er i vinkel (både vandret og lodret.) I vinkel er ikke nødvendigvis i vatter.

5) At der først spændes til i den "ramme" hvor valserne befinder sig.

6) At splitten sidder på akslen og efterfølgende montering af gearkassen på flangerne er problemløs. (Ingen forskydninger eller for meget slør osv.)

7) At pladen først lægges på nu, at valserne er rene og at pladen kører frem og tilbage uden at trække voldsomt, hverken til den ene eller den anden side. Når pladen har fundet sit "leje" tilpasses de justerbare skinner efter det.

Mulige skader ved fejlagtig montering/vedligeholdelse/brug:

1) Når pressen ikke er i vinkel: Unødvendig belastning af kuglelejene med en for hurtig slitage til følge.

2) Når valserne ikke er fikseret sidelæns: Valsen løber ud af lejet med et ordentligt brag.

3) Når bordpladen kører skævt: Slid på siderne af bordpladen med mulig afskalning til følge.

4) Når støttehjulene under bordpladen indstilles for højt: Slidmærker på bordpladen.

5) Manglende rengøring og oliering. Metaldelene ruster og rust på valserne. Med tiden kan det ses på trykket.

Producent Number Beskrivelse Foto Format Enhed Pris Antal  
PolymetaalJPV80med gearreduktion80x150cmStk41562.50 DKK
PolymetaalJPV90med gearreduktion90x160cmStk44600.00 DKK
PolymetaalJW100med gearreduktion100x200cmStk66375.00 DKK
PolymetaalJW120med gearreduktion120x220cmStk79875.00 DKK
PolymetaalJW80med gearreduktion80x160cmStk55300.00 DKK
Alle priser er inkl. moms. Vis priser eksl. moms

Priser vist i Danske Kroner. Skift valuta

Se også: Aquatinteskabe, Bogtrykspresser, Dybtrykspresser bordmodel, Litopresser bordmodel, Litopresser gulvmodel, Understel, Varmeplader
  • Klik på foto ikonet udfor et produkt for at vise et billede at produktet.