Om Papir til maleri

På trods af vort store papirudvalg kan det ske, at netop det papir, du leder efter, ikke er optaget i vort program. Ofte lykkes det os alligevel at finde frem til det ønskede papir eller et papir der opfylder samme kvalitetskrav. Det kræver dog, at du aftager en mindste pakningsenhed. For spørgsmål desangående kan du roligt henvende dig til os.

Papirprøver

Vi har samlet et udvalg af de mest gængse papirer i små mapper opdelt i trykpapir, oversøisk papir, akvarelpapir, tegnepapir og karton. Enkelte prøver sendes uden beregning. Det bedste er at købe enkeltark for at kunne fornemme papiret.

Papirets overflade

Der findes mange måder at udtrykke papirets overfladestruktur på. Der er forskelle fra land til land og der er forskelle alt efter hvad papiret skal bruges til. Ru tegnepapir er ikke ligeså ru som ru akvarelpapir. På vores hjemmeside (www.aartdevos.dk) ligger allerede en del papirprøver, der viser papirets struktur ganske pænt. I vores katalog og prisliste er vi nødt til at udtrykke os mere generelt på tværs af papirtyperne.

Behandling af papir:

* Flytning af papir: Papir flyttes så lidt som muligt. Hvis det skal flyttes, så helst fladt. Man trækker papiret mod sig, indtil det hænger halvvejs ud over hylden. Tag nu fat i siderne og flyt papiret horisontalt. Ved vertikal transport opstår der hurtigt knæk, som fortsætter hele vejen igennem papiret.

* Luftfugtighed: Ved oplagring af papir skal den relative luftfugtighed ligge på omkring 55 til 60%.

Ved en for høj luftfugtighed kan fugten:

* Fungere som transportmiddel for syre.

* Bevirke skimmeldannelse.

* Være årsag til at papiret udvides og at der derved opstår bobler.

* Lade farvene trække ud i papiret.

Transport

Hvis du køber et par ark papir og ikke er i stand til at tage disse med i flad tilstand, få så papiret ikke for løst rullet sammen. Ved løst oprullet papir opstår der let knæk. De fleste papirer flades ud igen, hvis de ikke holdes sammenrullet alt for længe.

Lagring

Papiret gemmes altid uden kontakt med syreholdige materialer, såsom masonit. Helst gemmes papiret i syrefrie papæsker eller indrammet med syrefrit karton, påklæbet med syrefri lim. Opbevaring sker bedst i ventilerede omgivelser med en relativ fugtighedsgrad på ca 60%. Mange papirer bliver behandlet mod mugdannelse.

Opspænding

Ved opspænding af (akvarel)papir fugtes begge sider med vand. Svært limet papir lægges i et vandbad i ca. 10 minutter. Det overskydende vand fjernes med en svamp. Papiret lægges på et bræt og det allerede fugtige papirklæbebånd anbringes.

Knæk i papiret

Japan- og Thaipapirer, hvor der er opstået folder (Tit uundgåeligt, da disse sendes foldet) udjævnes igen med et ikke for varmt strygejern.

Vigtigt

Hvis du har købt en pakke papir, så vent en par timer med at pakke den ud, så papiret kan tilpasse sig omgivelserne. Udover syre, lignine og fugt kan også farvestoffer/blegemidler være årsag til at papiret gulner.

PAPIRTERMINOLOGI

Træholdigt papir

Papir, der indeholder mekanisk træslib. Syreholdigt, da ligninen i træslibet ikke er fjernet. Dette stof kan helt eller delvist fjernes gennem sulfit- eller nitritkogning. Ligninen i træ- og visse plantefibre er den største årsag til at papiret hurtigt gulner og ældes. Efter forholdsvis kort tid i dagslys bliver træstumperne synlige.

Træfrit papir

Papir, der ikke indeholder mekanisk træslib. Ikke nødvendigvis syrefrit. Papiret kan bestå af cellulosefibre fra bomuld, hør, hamp eller træ mm. eller kombinationer af disse.

Syrefrit papir

Papir med en ph-værdi på mindst 7 (= neutral), (0 = meget syreholdigt og 14 = meget alkalisk). Tit bliver papiret tilsat calcium carbonat (kalk). Herved opnåes en ph-værdi på 8-9 der virker som et buffer mod syre fra luften. Større mængder kalk kan skade papirets brugsevne.(Kalken dukker op på overfladen som pulver).

Bøttepapir

Oprindelig en fællesbetegnelse for håndgjort papir. Papirmassen befinder sig i et bøttekar og tages op herfra med en si. Betegnelsen bliver nu også brugt for papir lavet på en rundwire papirmaskine.

Rispapir

En ofte fejlagtig betegnelse for japanpapir, der fremstilles af fibrene fra Mulberrybusken. Rispapir er et papirlignende materiale lavet af marven fra grenene og stammen fra rispapirtræet. I kina laves papir af stænglerne fra risplanten og dette kaldes rispapir.

Limning

Limning i papirmassen eller overfladelimning eller begge dele, afhængigt af hvad papiret skal bruges til. Lim gør papiret mindre sugende. Gelatine er en animalsk lim, der giver papiret et gulligt skær, syrefrit. Syntetisk lim er en syrefri akryllim. Herudover anvendes bl.a. stivelse af majs-, ris- eller hvedemel.

Råstoffer

Cellulose fra bomulds-, hør- eller f.ex. hampfibre. 100% cellulose herfra har lange fibre.Dette giver et stærkere og mere holdbart papir. I træpulp varierer celluloseindholdet. Høj alpha-cellulose indeholder 93% cellulose. Fibrene er kortere og derfor svagere.

Fyldstoffer

Normalt kridt. Giver krop til papiret. Anvendes også for at opnå en glattere overflade ved halvtone tryk. Anvendes ikke i papir til kunsttryk.

Buffer mod syre

Magnesiumhydroxidkarbonat eller kalciumkarbonat. Indgår en kemisk reaktion med den syreholdige luft og skåner derved selve papirmassen mod syre-angreb.

Farvestof:

Til hvidt papir blev papirmassen tidligere bleget med chlor. Nu anvendes oftest et blåt og violet farvestof, der ophæver den let gullige tone i papirmassen. (Chlorfrit papir). Farvning af papiret med pigment eller farvestof: Kun de bedste og syrefrie pigmenter burde anvendes. Små mængder og ingen beskyttende film, som i olie- og akrylfarve, betyder at farven er mere følsom overfor ultraviolet lys med blegning til følge.

Maling af papiret:

Maling af fibrene foregår i den såkaldte "Hollænder", et aflangt betonkar hvori et roterende valseværk med knive knuser fibrene i tynde hår fæstnet på fibrenes krop. Jo flere hår på kroppen desto bedre filtning af papiret. Der tilsættes rigeligt med vand, for at fibrene kan svulme op.

Langwire papirmaskinen:

Papirmassen sprøjtes på en langbanesi. Fibrene filtres sammen ved at sien rystes frem og tilbage. Denne bevægelse betyder dog, at fibrene lægger sig i én (banens) retning. Papiret bliver derfor stærkere på tværs end på langs af baneretningen. (avispapir !) Ved fugtning af papiret udvides det mere i banens retning end på tværs. Papiret fremstilles i lange baner og tørring gennem pres og varme foregår på selve maskinen inden afskæring til ark. Papir fra denne maskine har derfor maksimalt 2 bøttekanter. En langwire papirmaskine er hurtigere end den senere omtalte rundwiremaskine. På langwiremaskinen laves billigere papirsorter, fortrinsvis til "tørre" teknikker.

Rundwire papirmaskinen:

En rundwire papirmaskine har en si monteret på en stor tromle, som roterer langsomt i bøttekarret med papirmassen. Vandniveauet i selve tromlen holdes lavere end i bøttekarret og tvinger derved vandet fra bøttekarret gennem sien ned i tromlen. Fibrene i vandet sætter sig i alle retninger fast på sien og køres op af karret p.g.a den roterende bevægelse. På toppen af tromlen presses en del vand ud af papiret af en valse belagt med f.ex. filt. Filtets overflade giver struktur til toppen af papiret ligesom wirens (siens) udseende giver struktur til bunden af papiret. Efter presningen tages papiret af tromlen og rives over i bestemte længder. Der opstår herved to ægte og to næsten ægte bøttekanter. En rundwire maskine er også i stand til at lave enkeltark med 4 ægte bøttekanter. Dette gøres ved at lave et brud i sien på tværs af tromlen.

Håndgjort papir:

Papiret tages op af bøttekarret i hånden med en si i en aluminiums- eller træramme. Der kræves stor præcision af bøttemanden for at opnå den rigtige gramvægt. (300grs papir: 1 kvadratmeter papir vejer 300 gram) Papiret kan tørres under åben himmel eller blive lagt i pres, hvorved der kan ændres på overfladestrukturen.

Vandmærke:

Normalt lavet i kobber og monteret på sien. Denne forhøjning på sien gør, at papiret bliver tyndere oven på vandmærket og det ses derfor bedst ved at holde papiret mod lyset. Ved billigere papirer kan et mærke presses i papiret senere i fremstillingsprocessen.

Farvet papir

Farvestoffet i papiret er meget mere udsat for lysets påvirkning end i maleriet. Det skyldes dels at der anvendes forholdsvis små mængder farvestof til indfarvning og dels ligger farvestoffet meget 'ubeskyttet' på papirets overflade. (Der bruges normalt ingen beskyttende fernisser på papirets overflade.) Vores egne erfaringer har vist at selv de bedste, syrefrie og kludeholdige papirer falmer pga lysets påvirkning. Et ark i bunden af stakken som ligger forskudt i forhold til resten viser tydelige tegn på falmning. Graden er selvfølgeligt forskelligt fra nuance til nuance. En kraftig direkte dagslysbelysning i et års tid viste at en del tonede (creme, elfenben osv.) papirer var betydeligt lysere end den del af samme ark der blev gemt i mørke.

Priser og rabat

Priserne på papir er angivet pr ark, blok eller rulle. Ved blokkene og inkjetpapir er der angivet hvor mange ark der er i en blok/pakke.

Mængderabat papir i ark

Der gives 5-20% rabat ved køb af hele pakker på 10 - 100ark.