Pensler
Penslernes historie
De ældste vægmalerier er fundet i Lascaux og Altamira (ca. 20.000 år gamle). Der er ingen tvivl om, at penslens forløber stammer fra denne tid. Helt ind i det 18. århundrede var der tradition for, at kunstnere fremstillede deres pensler selv. I begyndelsen ved hjælp af en tot hår bundet omkring en træpind. Senere blev det til et bundt sorteret hår i forskellige tykkelser (mest egenhår) fæstnet i en pennepose af due- eller gribbefjer. Først da metalhylstret og derved den flade pensel blev opfundet i 1730, skete der store fremskridt i pensel-fremstillingen. (Stort set som vi kender den i dag). Herefter blev penselfremstillingen sat i produktion, først i Frankrig omkring 1790 og derefter eksporteret til Tyskland omkring 1810.
Produktionsprocessen:
Penselfremstilling er et håndværk, som kræver flere års uddannelse og gives videre fra generation til generation. Hver type pensel kræver sin egen specifikke behandling. Selvom dele af produktionen kan gøres maskinelt, er det kun håndværksmæssig akkuratesse og feeling, der er garant for fremstilling af en kvalitetspensel.
Her følger en punktvis beskrivelse.
- Fabrikanten køber hårene på pelsauktionen.
- Hårene klippes og varmlufttørres lige inden brug, for at stabilisere hårene og dræbe eventuelle bakterier.
- Hårene kæmmes for at fjerne uegnede dunhår og lægges parallelt i små mængder.
- Den første kontrol finder sted. For lange eller for korte hår fjernes og hår med spidsen den forkerte vej vendes om.
- Nu tages hårene op i bundter efter penslens størrelse, formes og undersøges, måles op i diameter og bindes med en snor.
- Under en lup fjernes udspringende hår med en pincet.
- Hårbundtet placeres i hylstret, knibes sammen for flade pensler, formes og klæbes fast i hylstret med epoxy-harpikslim.
- Fæstning af skaftet i hylstret, lakering og påstempling af navn, foregår mekanisk.
- Til sidst dyppes penslerne i en lim på gummi arabicum-basis, for at bibeholde og beskytte penselhårenes form.
Penslens opbygning:
Penslen består af et skaft, et hylster og et hårbundt, der sammen med det håndværksmæssige er bestemmende for penslens kvalitet.
Skaftet:
Penslens skaft har forskellige længder alt efter formålet. Der er dog ingen bindende regler. Skaftets udformning er bestemmende for, om penslen "ligger" godt i hånden. Det bliver mere og mere udbredt at skaftet har en trekantet facon. Penslen holdes lettere mellem fingrene og ruller ikke på en skrå plade. Skaftet er normalt af lakeret træ, men kunststof eller klar plexiglas vinder indpas, da disse materialer ikke er følsomme overfor fugt.
Hylstret:
Laves af blik, aluminium, messing eller plastic og i specielle tilfælde stadigvæk af fjerposer. Billige kvaliteter er af blik med søm, som både ruster og skærer i hårene. Aluminium og messing er normalt forniklet eller forgyldt og sømløst. Plastic erstatter de traditionelle fjerposer og er derfor også omviklet med messingtråd for at holde posen samlet. Hylstret bestemmer hårenes sætning. Et godt hylster holder hårene bedre og længere på plads.
Hårene:
At angive alle hårtyper og deres anvendelsesmuligheder er for omfattende. Pensler opdeles i tre hovedgrupper:
- Fine hår.
- Andre hår, syntetiske fibre og blandinger af disse.
- Svinebørster.
Selve hårbundtet opdeles i roden, bugen og spidsen.
Nogle væsentlige forskelle på de tre penselhovedtyper er, at hår har en maksimumstykkelse på 0.15mm og svinebørster en minimumstykkelse på 0.20mm. Endvidere har hår en enkel spids, mens svinebørster har en spaltet spids. Derfor har et bundt hår en meget finere spids end et bundt svinebørster. Begge slags er koniske, hule og belagt med skæl, modsat syntetiske fibre. Naturlige hår har derved lettere ved at holde på farven. Til gengæld er syntetiske hår mere slidstærke. Disse fordele forsøges udnyttet i blandingshårpensler. Hårene kan sættes i hylstret på forskellige måder. Interlocked betyder, at børsternes naturlige krumning udnyttes ved at sortere dem med spidsen mod midten. Herved opnås en mere holdbar spids. Også rodens placering i hylstret er af stor betydning. Fuld bug er, når hylstret placeres før den tykkeste del af håret. Der stilles større krav til hårenes spændstighed og længde. Derfor en dyrere pensel. Mange hår bliver indfarvet/bleget. Enten for at forbedre kvaliteten eller også for at ligne en dyrere pensel. Feks. er guldmår indfarvet oksehår.
Penslernes dimension:
Pensler til olie- og akrylfarve er langskaftede. Pensler til akvarel og gouache er kortskaftede. Runde pensler til akvarel har en betydelig større diameter end runde pensler til olie eller akryl. Dette forklarer hvorfor akvarelpensler er dyrere end olie/akrylpensler af samme nummer. Der findes ikke fastlagte regler for penslernes størrelser. Der findes Franske-, Engelske og Tyske mål og der kan være op til flere millimeters forskel fra fabrikat til fabrikat.
Gummiering:
For at undgå transportskader og for at vise penslens oprindelige facon, limes hårene og børsterne med en gummi arabicum opløsning.
Interlocking:
To lige portioner svinebørster placeres i hylstret med børsternes naturlige bøjning mod midten. Disse pensler er en del dyrere, men til gengæld holder de faconen bedre.
Filbert:
Også kaldet kattetunge, da penslens spids har form som en kattetunge.
Rengøring af penslerne:
Især efter brug af akrylmaling skal penslerne renses så hurtigt som muligt. Overskydende maling aftørres og penslen skylles under vandhanen. I håndfladen gnides penslen ind i Da Vinci Kernseife eller almindelig brun sæbe, indtil den giver et rent og klart skum. Herefter skylles penslen grundigt under vandhanen og tørres. Det samme gælder for pensler brugt til oliemaling, bortset fra, at man første gang skyller penslen med soyaolie eller andre opløsende, men ikke affedtende væsker, inden man bruger sæbe.
Det er vigtigt at penslerne til oliemaling er helt tørre inden brug. (Vand og olie skyer hinanden.) Lad aldrig penslerne være for længe i et medium. Hårene beskadiges og taber facon. Hylstret og/eller hårene løsner sig, hylstret ruster og lakken skaller af. Tørringen skal ikke fremtvinges af samme grund som ovennævnte.
